Vi ligner hinanden, men vi er ikke ens

Veterinære lægemidler adskiller sig på en række områder fra lægemidler til mennesker. Det gælder især:

 

Markedets størrelse

Markedet for lægemidler til dyr i EU er 1/4 af markedet for lægemidler til mennesker.

 

Krav til godkendelse af lægemidler

Der stilles grundlæggende de samme strenge krav til godkendelse af veterinære lægemidler som til humane lægemidler. Hertil kommer, at der stilles yderligere krav til veterinære lægemidler til produktionsdyr (grise, køer, får, høns m.fl.), som skal garantere, at lægemidlerne ikke udgør en risiko for fødevaresikkerheden eller for miljøet.

 

Ikke kun én dyreart

Markedet for veterinære lægemidler er fordelt på mange dyrearter. Og et lægemiddel godkendt til en ko kan ikke nødvendigvis bruges til en kat. Der skal eksempelvis tages hensyn til forskelle i dyrs fysiologi ved sammensætning af lægemidlet og behandlingsmåde (skal lægemidlet gives som pille, injektion eller ……). Forskellene øger udgifterne til udvikling af lægemidler til dyr.

 

Betaling

Staten giver økonomisk tilskud til medicin til mennesker. Dyreejeren derimod skal betale den fulde pris for lægemidlet – hvad enten der er tale om medicin til familiedyr (som hunde og katte) eller til produktionsdyr (som grise og køer).

 

VIF mener:

De særlige vilkår, der gælder for veterinære lægemidler, bør tages i betragtning ved fastsættelse af regler på området – bl.a. for at undgå at pålægge branchen administrative byrder, som ikke er velbegrundede.

Omkostningerne forbundet med udvikling og godkendelse af lægemidler til dyr har i dag nået et omfang, så det kun er muligt at få et tilstrækkeligt afkast af investeringen i lægemidler til antalsmæssigt store grupper af dyr som svin og kvæg.