Veterinærforlig 3: Fornuftige tiltag til at nedsætte antibiotikaforbruget

Veterinærforliget, som blev indgået i Danmark i 2017, har fokus på at reducere forbruget af antibiotika til produktionsdyr. Denne ambition deler vi i ViNordic, når reduktion sker på en forsvarlig måde.

Det er meget positivt, at der med veterinærforliget igangsættes yderligere initiativer til at styrke forskningen i alternativer til antibiotika, fx vaccination og hurtigere og mere præcis diagnostik. Effektive vacciner gør dyr mindre modtagelige for infektioner og reducerer dermed behovet for medicin, herunder antibiotika. Bedre diagnostik mindsker også behovet for antibiotika, fordi behandling i højere grad målrettes. Det er særligt vigtigt, at der sættes fokus på at udvikle diagnostiske hurtigmetoder, så dyrlægen – direkte i behandlingssituation – kan få viden om, hvilken medicin der vil være bedst og mest effektiv. I dag sendes prøverne til et laboratorium. Den proces er langsom og betyder, at behandlingen forsinkes, eller man indleder den forkerte behandling.

Veterinærforliget har også fokus på at nedbringe ”unødig” flokmedicinering. Den ambition deler vi, men vi skal omvendt passe på ikke at undermedicinere. De fleste produktionsdyr går i flok. Det betyder, at det kan være nødvendigt at behandle hele besætninger for at undgå, at sygdomme spredes. Hurtig og mere præcis diagnostik, som nævnt tidligere, vil bidrage til bedre at diagnosticere og resistensbestemme på flok-niveau. Derigennem kan man fastlægge udbredelsen af sygdom, bestemme behovet for – og iværksætte den mest effektive behandling.

Vi har i samarbejde med Den Dansk Dyrlægeforening, Dansk Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer arbejdet for, at også danske dyrlæger skal kunne bryde pakninger og kunne udlevere medicin i afmålte mængder. Hidtil har dyrlæger kun måttet udlevere hele pakninger, hvilket i visse tilfælde har medført, at der er blevet udlevet langt større mængder medicin – herunder antibiotika – end nødvendigt. Det er derfor positivt, at det som led i Veterinærforlig III er besluttet, at lovgivningen skal ændres, så dyrlæger fremover under visse betingelser kan bryde pakningerne. Herved begrænses udleveringen til den mængde, der er nødvendig for den pågældende behandling.