Nævnsafgørelser

Veterinærmedicinsk Industriforenings markedsføringsnævn er blandt de 5 selvjustitsorganer, der er nævnt i Lægemiddelstyrelsens reklamevejledning. VIF’s Markedsføringsnævn tager stilling til klager over medlemsvirksomheders reklameaktiviteter og vurderer klager fra medlemsvirksomheder angående markedsføringsaktiviteter iværksat af virksomheder, der står uden for VIF, med henblik på indsendelse til Lægemiddelstyrelsen. Markedsføringsnævnet har i de forløbne godt 20 år behandlet mere end 340 klagesager.

I perioden fra april til november 2016 har Nævnet behandlet følgende sager (pålagte sanktioner fremgår ikke af oversigten).

BAYER. I en sag om markedsføring på Facebookgruppen ”Dyrlæger interesseret i familiedyr” af et antiparasitært lægemiddel havde en af virksomhedens medarbejdere – uden at gøre opmærksom på sin tilknytning til Bayer – ”syntes godt om” en tråd på Facebook og i en kommentar hævdet, at et konkurrerende lægemiddel kun havde ca. 85 % effekt på den pågældende parasit. Dette – og bl.a. den omstændighed at udsagnene var af reklamemæssig karakter over for offentligheden –vurderede Markedsføringsnævnet som en overtrædelse af reklamereglerne.

CHEMVET havde på en fjerkrækongres til samtlige besøgende uddelt en folder med omtale af virksomhedens lægemidler og vacciner. Da ChemVet ikke er medlem af VIF, blev klagen indsendt til Lægemiddelstyrelsen, som fandt, at ChemVet havde overtrådt både forbuddet mod reklame for receptpligtige lægemidler over for offentligheden og forbuddet mod reklame for lægemidler, som ikke lovligt kan forhandles i Danmark.

ORION havde udsendt en pressemeddelelse vedrørende en vaccine, hvorom det anførtes: ”… den efterspurgte og økonomisk konkurrencedygtige vaccine har været i restordre i lang tid, men er nu klar til levering ….”. Det kan have almen nyhedsværdi, at et receptpligtigt lægemiddel, som har været i restordre, igen er klar til levering.  Men det var Nævnets opfattelse, at pressemeddelelsens anvendelse af udsagn som ”… den efterspurgte og økonomisk konkurrencedygtige vaccine” og anvisningen: ”er der problemer med pattegrisene” samt omtalen af to sygdomme var irrelevant i en pressemeddelelse og langt overskred kravet om en kortfattet information af almen nyhedsværdi. På denne baggrund anså Nævnet ”pressemeddelelsen” som reklame over for offentligheden.

MERIAL udsendte en folder om NexGard/NexGard Spectra, hvor det på forsiden var anført:” 1 PAKNING: 3 velsmagende tyggetabletter, 12 ugers effekt mod flåter, 15 ugers effekt mod lopper”.  Nævnet var enig med klager i, at det kan være vildledende at oplyse pakningens samlede effekt. Endvidere var nogle grafer i folderen ikke var benyttet på fyldestgørende måde, og nogle udsagn om behandlingsrelaterede bivirkninger var misvisende, hvorfor der forelå en række overtrædelser af reklamereglerne.

MERIAL. I en anden sag vedrørende materiale omhandlende NexGard, NexGard Spectra og Broadline blev der klaget over, at de tilhørende displays var en reklame over for offentligheden, hvis de blev placeret på skranken eller i venteværelset – og ikke bag skranken.  Det er Nævnets opfattelse, at man ikke generelt kan gøre en lægemiddelvirksomhed ansvarlig for dyrlægens konkrete anvendelse af displays og lignende. Derimod var det Nævnets opfattelse at foldernes anvendelse af subjektive udtryk som ”hurtigt”, ”effektivt” og ”sikkert” var i strid med reklamereglerne, og da folderne således ikke opfyldte kravene til patientinformationsfoldere, ansås disse som reklame over for offentligheden.

MERIAL. I en sag om en pressemeddelelse fra Merial fandt Nævnet, at udsagnet ”Zactran er den eneste …. der slår bakterierne ihjel” var ukorrekt og dermed vildledende, da der findes andre anvendelige produkter med baktericid effekt. Endvidere fandt Nævnet et udsagn om ”vertikal overførsel” for udokumenteret.

MSD havde til Vetfamily klinikkerne udleveret en slide til brug for klinikkernes interne infoTV om lopper. På sliden var der et punkt indeholdende teksten ”Tyggetabletter med 3 måneders effekt” Da der imidlertid kun er ét lægemiddel med denne effekt, fandt Nævnet, at der var tale om reklame for et receptpligtigt lægemiddel over for offentligheden.